Praktiske oplysninger
Betalingsmuligheder
Det er desværre ikke muligt at betale med Dankort eller andre betalingskort på Jens Søndergaards Museum.
Tilgængelighed for handicappede
Museet er lille, men handicapvenligt. En elektrisk kørestol kan med god vilje komme ind og på forespørgsel lægger vi en mobil rampe på de to trin ned til salen.
Børnevenligt
Da vi desværre ikke kan have barnevogne etc. inde på museet, udlåner vi bæreseler til børn. På toilettet finder man puslebræt.
Medbragt mad
Gæster er velkomne til at spise sin medbragte mad i Jens Søndergaards gamle garage, der er indrettet med borde og stole. Her afholder museet desuden malerværksted og skitsetegning for børn på visse dage i årets løb.
Om sommeren er det muligt at købe is på museet. Men hvis man er til kaffe og kage, må man tage turen til Bovbjerg Fyr, hvor caféen holder åbent alle dage undtagen mandag. Se mere på bovbjergfyr.dk